Sociale Entreprenører i Danmark har sammen med organisationer i Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland Det Baltiske Hav og Litauen produceret en rapport med en række anbefalinger til kommuner i forhold til, hvordan de kan stimulere udviklingen af socialøkonomiske opstartsvirksomheder i de 7 ovennævnte landene omkring Det Baltiske Hav.
Hvis man skal stimulere og skabe gode betingelser for fremvæksten af nye socialøkonomiske virksomheder, kræver det komplekse interventioner på mange områder. Inden for de fleste af de områder, kan den lokale administration i kommuner have en stor indflydelse. Lokale myndigheders holdninger og handlinger i forhold til socialt iværksætteri kan få en stor betydning for om en socialøkonomisk sektor kan udvikles og trives.

Sociale Entreprenører i Danmark har derfor, sammen med organisationer i 6 andre lande omkring produceret rapporten ”Anbefalinger til den offentlig administration i kommuner til effektive værktøjer, der kan stimulere udviklingen af socialøkonomiske opstartsvirksomheder”.

Den store hovedrapport, der bl.a. afdækker tidligere forskning omkring barrierer for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder, findes kun på engelsk. De 14 sider med anbefalingerne er oversat til dansk og findes som en lille publikation.

Rapporten er produceret som en del af Projekt ”Social entrepreneurship development in Baltic Sea region”, der er iværksat under Erasmus+ programmet og er medfinansieret af EU.

I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten er der foretaget interviews med eksperter og socialøkonomiske virksomheder i de 7 lande, som rapporten omfatter. Der har været fokus på at indsamle information om 5 hoved temaer for at komme med anbefalinger til udviklingen af socialøkonomiske virksomheder:
1) nye juridiske rammer og administrativ praksis
2) større opmærksomhed på
3) styrke kompetencer hos sociale iværksættere
4) bedre finansierings muligheder
5) øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og offentlige indkøb.

Gennem arbejdet med rapporten er det blevet klart, at problemerne i de enkelte lande omkring Det Baltiske Hav ligner hinanden meget, for eksempel anvendes sociale klausuler i offentlige indkøb stadig i en utilstrækkelig grad, ligesom der også er mangel på ledere af socialøkonomiske virksomheder med tilstrækkelige forretningskompetencer.
Udviklingen af socialøkonomi står på forbavsende mange områder over for de samme barrierer, mens der er forskel på i hvor høj grad sektoren er udviklet fra land til land.
De enkelte lande har både gode og dårlige eksempler, så alle kan lære noget fra hinanden i forhold til løsningsforslag.

Det er også blevet klart at det manglende kendskab til socialøkonomiske virksomheder, hvordan de fungerer og, hvad der er deres potentiale, er udbredt både blandt almindelige mennesker, blandt beslutningstagere og i den offentlige administration.
Derfor anbefaler projektet også, at lokale myndigheder, uanset størrelse, i landene omkring Det Baltiske Hav skal begynde med informationskampagner og uddannelse.

I forhold til anbefalingerne er det også vigtigt at understrege, at de skal ses i lyset af de lokale og nationale forhold, og den beslutningskompetence, som de lokale myndigheder har i de enkelte lande. Visse af anbefalingerne vil ikke være så aktuelle i Danmark da beslutningskompetencen ikke ligger hos kommunen men hos staten – f.eks. i forhold til undervisningsinstitutioner.
Alligevel vil de fleste af anbefalingerne under alle omstændigheder kunne fungere som inspiration for lokale myndigheder i alle 7 lande.

Fakta:
Titel: ”Anbefalinger til den offentlig administration i kommuner til effektive værktøjer, der kan stimulere udviklingen af socialøkonomiske opstartsvirksomheder”

Forfattere: Polen: Anna Pomykol, Kinga Zglinicka – Centrum Rozwoju Inicjatyw Spolecznych CRIS; Piotr Masłowski, viseborgmester i byen Rybnik i Polen
Medforfattere:
Finland: Ulla Tirronen,Kasvuhuone osuuskunta
Estland: Jaan Aps, Estonian Social Enterprise Network
Danmark: Per Bach, Sociale Entreprenører i Danmark
Letland: Renate Lukjanska, Sociālās inovācijas centrs
Litauen: Mindaugas Danys, Socialiniu investiciju fondas
Sverige: Bert-Ola Bergstrand, Social Kapital Forum

Læs anbefalingerne på dansk her

Læs den store hovedrapport på engelsk her

“Socialøkonomisk Virksomhed – Erfaringer med opstart og drift af socialøkonomisk virksomhed” er en ny video er produceret af Sociale Entreprenører i Danmark i forbindelse med Projekt ”Social entrepreneurship development in Baltic Sea region”.

Projekt ”Social entrepreneurship development in Baltic Sea region” er iværksat under Erasmus+ programmet og er medfinansieret af EU. I projektet deltager støtteorganisationer for socialøkonomiske virksomheder fra Estland, Letland, Litauen, Sverige, Findland, Polen og Danmark.
Man kan læse mere om projektet her

Det er tanken at den nye video skal give mulighed for at lære fra sociale iværksætteres erfaringer med opstart og drift af socialøokonomisk virksomhed, hvad enten man selv går med tanker om at starte socialøkonomisk virksomhed eller bare har lyst til at vide mere om den type virksomhed.

I videoen fortæller Brian Sørensen, direktør for Café Kaffegal og Økogal og Kate Horslund fra Soulshine i Aarhus, om deres erfaringer med at starte og drive socialøkonomisk virksomhed.
De to kommer bl.a. ind på emner som:
– Finansiering af opstart
– Forretningsmodel
– Organisationsform
– Måling af social effekt
– Markedsføring af produkter og services

Brian Sørensen og Kate Horslund fortæller også om de største succer og de største udfordringer, de har oplevet i forbindelse med at drive socialøkonomisk virksomhed.

Se videoen her

Social Effektanalyse Håndbog er en ny lille publikation som viser, hvordan socialøkonomiske virksomheder, forandringsagenter og sociale organisationer kan udvikle en forandringsteori, der kan anvendes til at dokumentere den sociale effekt af deres arbejde.
Håndbogen er forfattet af Jaan Aps formand for “Estonian Social Enterprise Network” og oversat til dansk af Per Bach, Sociale Entreprenører i Danmark og er en del af Erasmus+ project „Social entrepreneurship development in Baltic Sea region“.

Håndbogen er tænkt som et undervisningsmateriale for aktører, der har brug for at udvikle deres kompetencer i forhold til social effektanalyse. For socialøkonomiske virksomheder eller andre organisationer med et social formål, er det vigtigt at kunne redegøre for den sociale effekt, man skaber. Hele virksomheden eller organisationens berettigelsen for at eksistere, ligger i at den formår at skabe positive forandring, som ellers ikke ville være skabt.

De fleste socialøkonomiske virksomheder har masser af værktøjer og systemer til rådighed, når de skal analysere deres økonomiske resultatet. Men mange har svært ved at definer og kortlægge deres sociale effekt. Der kan være mange grunde til det, f.eks. at det er svært at finde tid og ressourcer til at arbejde med deres sociale effekt.

Jaan Aps begyndte at arbejde mere målrettet med forandringsteori og udvikle en standardiseret metode for social effekt analyse i forbindelse med etableringen af “Estonian Social Enterprise Network” i 2012, for at kunne tilbyde de socialøkonomiske virksomheder , der var medlemmer af netværket et værktøj til at måle deres sociale effekt med.
Faktisk er det at anvende modellen til at måle virksomhedens sociale effekt også et uformelt kriterium for medlemskab af organisationen. Ud over organisationens medlemmer er modellen efterhånden også efterprøvet af andre førende estiske organisationer med et socialt formål.

Læs Social Effektanalyse Håndbog her

Rapporten Social Enterprise Sector Snapshot Around The Baltic Sea giver et øjebliksbillede af den socialøkonomiske sektor i de baltiske lande i forhold til aktører, uddannelsestilbud og effektmåling.

Rapporten er en del af projektet ”The Social Entrepreneurship Development in the Baltic Sea region”, der er er iværksat under Erasmus+ programmet og er medfinansieret af EU.

Rapporten er samlet af græsrodsorganisationer, som aktivt bidrager til at udvikle den socialøkonomiske sektor i Danmark, Estland, Letland, Litauen, Sverige, Finland og Polen. Sociale Entreprenører i Danmark har bidraget til rapportens danske del.

Forfatterne har valgt at koncentrererapporten omkring tre hovedtemaer: Aktører der har indflydelse på det socialøkonomiske felt, uddannelse og måling og analyse af social effekt.
Forfatterne har også tilstræbt at være subjektivt oprigtige, og håber at denne tilgang kan bidrage til, at læserne kan se behov og muligheder for forbedringer samt muligheder for regionalt samarbejde.

Først giver rapporten en præsentation af aktører i den socialøkonomiske sektor i de enkelte lande.
Denne del er oversat til dansk og kan læses her

Dernæst ser rapporten på uddannelse indenfor socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder. Denne rapport er så vidt vides den første til at foretage en sådan mapping i regionen.
Denne del findes kun i den engelske udgave af rapporten: ”Social Enterprise Sector Snapshot Around The Baltic Sea: Stakeholders Education Impact Analysis”.

Endelig ser rapporten på status for Effektanalyse og måling af social effekt.
At skabe positiv social effekt er raison d’être for enhver offentlig velgørende organisationen, også for socialøkonomiske virksomheder. Alligevel er det at definere, analysere og kommunikere social effekt en af de store begrænsninger i forhold til udviklingen af den socialøkonomiske sektor.
Rapporten beskriver status for dette arbejde og kan forhåbentlig være med til at skabe opmærksomhed omkring behovet for strategiske tiltag i de 7 lande.
Denne del findes kun i den engelske udgave af rapporten: Social Enterprise Sector Snapshot Around The Baltic Sea: Stakeholders Education Impact Analysis.

Forfatterne til rapporten er:
Finland: Iiro Niemi, Social Entrepreneurship Academy of Finland –
Estland: Jaan Aps, Estonian Social Enterprise Network
Danmark: Per Bach, Sociale Entreprenører i Danmark
Letland: Renate Lukjanska, Biedrība „Sociālās inovācijas centrs”
Litauen: Mindaugas Danys, Socialines ir ekonomines pletros centras
Polen: Anna Cebula, Kinga Zglinicka Centrum Rozwoju Inicjatyw Spolecznych CRIS
Sverige: Bert-Ola Bergstrand, Social Kapital Forum

Læs rapporten  den engelske rapport her